Virkning

Træk vejret og tæl til ti.

Forskning viser, at et meditativt pusterum virker og jo mere du træner, jo mere effekt. Kender du det fra andre situationer?

Der er skrevet mange tusinde afhandlinger om effekterne af meditation og har du lyst til at fordybe dig, kan du læse mere her - fra National Center for Complementary and Integrative Health's hjemmeside.

Herbert Benson, professor ved Havard Medical School siger, at 60-90 % af alle lægebesøg i den vestlige verden direkte kan relateres til stress. Han tog derfor initiativ til et meditationsforsøg, hvor hans team undersøgte kroppens 50.000 gener, for at se om meditation havde en påvirkning.

Generne aktiveres på kun 8 uger og når vi mediterer, kan der måles tydelige fysiske forandringer på både krop og sind. Puls og blodtryk falder, åndedrættet bliver langsommere og stofskiftet falder. Men den meditative afspændingstilstand påvirker også udtrykket af vores gener. En amerikansk undersøgelse viser, at hos mennesker der har mediteret dagligt igennem mange år, ses forandringer i 2200 af kroppens gener. Selv hos folk, der kun har mediteret i otte uger, kan man se en tydelig forandring i over 1500 gener.

Afslapnings-revolutionen

Meditation beskytter mod stress og reducerer ældning og cellestress, betændelsesreaktioner og celleændring, siger forskerne. Hos testgruppen, som ikke mediterede, var der ingen forskel at spore i aktiviteten af generne. 

Hjernen bliver også positivt påvirket af meditation og sammenligner man personer, der har mediteret i mange år med folk, der aldrig har mediteret, kan man se positive forskelle i forskellige del af hjernen. Der sker forandring i den del, som blandt andet styrer vores opmærksomhed (frontallapperne) og den del der styrer vores åndedræt og hjerterytme (hjernestammen). 

Se dette klip med professor Herbert Benson, Harward Medical School, hvor han taler om nogle af meditationens effekter på krop og sind.

Under ARTIKLER kan du finde links til andre undersøgelser af meditationens virkning.

Copyright © ZENMINDUdviklet af: Søgemedier A/S | Cookiepolitik